På denne side vil vi give et par eksempler på nogle af de mest almindelige spørgsmål, som Uias Blótlaug (Uias) er blevet stillet i årenes løb:

Svarene er som hovedregel udtryk for den personlige opfattelse hos den blótlaugssekretær, der har svaret på spørgsmålet. Blótlaugssekretærerne er frivillige medlemmer af gruppen, der bruger deres fritid på administration og oplysningsarbejde.
Besvarelserne er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, at sådan mener alle i Uias. Der vil derfor med tiden - hvis denne side udbygges med flere spørgsmål og svar - kunne forekomme flere forskellige svar på samme spørgsmål.

Vi får oftest spørgsmål fra folkeskoleklasser, der har emneuge, men alle er velkomne til at stille spørgsmål, som ikke allerede er besvaret på denne side.

Kontakt os på vores e-mail: kontakt@uias.blotlaug.dk - hvorefter en af vores sekretærer vil kontakte jer, så snart det muligt for os at afse tid til det.

1. Hvad betyder Uias Blótlaug?

"Uias" er sandsynligvis et gammelt ord for "fynsk". Vi kender ordet fra runestenen fra Glavendrup, hvor Goden (kult-forretteren/præsten) også omtales som Thegn (leder) for Uia-skaren, hvilket vi tolker som en fynsk hærstyrke.

"Blótlaug" betyder "blótsammenslutning".
Et "blót" er en rituel handling (kulthandling/"gudstjeneste" om man vil).
Et "laug" er en sammenslutning af ligesindede - som gamle dages håndværkerlaug: slagtermestre i slagterlaug, tømrermestre i tømrerlaug, murermestre i murerlaug, etc.

2. Hvor mange medlemmer har Uias?

I 2001 var vi 10.
I 2002 var vi 15.
I 2003 var vi 20.
I 2004 var vi 30 - og vi vokser stadig.

I virkeligheden er den idéelle størrelse for et blótlaug nok 15-20 personer. Der er simpelthen en grænse for, hvor mange mennesker, der kan deltage i en hellig cirkel i 10 graders frost, hvis ikke vi alle skal ende med forfrysninger i arme og ben... Eller bare kede os ihjel...

At vi har rigeligt med medlemmer, gør til gengæld, at vi med hård hånd kan frasortere henvendelser fra folk med sjove armbevægelser eller mærkelige holdninger til andre mennesker.

På længere sigt skulle der dog gerne opstå flere fynske blótlaug - og vi vil hellere end gerne hjælpe dem i gang.

3. Hvad betyder Forn Sidr?

Forn Sidr er navnet på Asa- og vanetrosamfundet i Danmark. Det blev stiftet i 1997 og anerkendt som trossamfund i 2003.

Anerkendelsen betyder, at vi har fået ret til at forrette retsgyldige vielser. Desuden må vi oprette egne begravelsespladser og dekorere begravelsespladser på eksisterende kirkegårde med vores egne symboler.

I daglig tale omtaler vi bare os selv som asatroende eller hedninge (et gammelt kristent skældsord for ikke rettroende mennesker langt ude på heden - dvs. langt væk fra bykirkernes indflydelse). Vore forfædre vidste så at sige ikke, at de var asatroende. (Det er et moderne ord). Vore forfædre dyrkede blot deres guder, som man "altid" havde gjort det.

Forn Sidr betyder egentlig "Den Gamle Sæd" dvs. "Den Gamle Skik." Det er et begreb, som stammer fra tiden omkring kristendommens indførelse. Vores forfædre forstod ikke, hvor farlig kristendommen var, så mange tog imod den i god tro eller tolererede, at andre konverterede, idet de tænkte, at én gud fra eller til vel ikke betød så meget.

Men de kristne missionærer (og kongemagten, som havde brug for skriftkyndige embedsmænd/ skatteopkrævere) opførte sig som gøgeungen, der ikke under andre en plads i reden. Langsomt blev den åbne hedenskab fortrængt fra Danmark, indtil troen på én gud var lov.

I overgangsperioden kunne man stadig definere sit ståsted som asatroende ved at sige, at man fulgte "Den Gamle Skik". Dvs. at man troede på de samme guder, som ens forfædre havde gjort det i mange generationer.
De, der fulgte "Den Nye Skik", troede så i stedet på magthavernes nye gud - den eneste sande gud, nemlig pavekirkens version af jødernes Jahve. 

4. Er der anerkendte asatrosamfund andre steder end i Danmark?

Ja, det er der. På Island har man været godkendt i over 30 år, og i såvel Norge som Sverige er der flere godkendte trossamfund.
Også i Holland, Tyskland, England og USA er der mange grupper af asatroende, men på grund af en meget anderledes lovgivning end her i Skandinavien, er de ikke anerkendt af staten.

5. Hvor mange asatroende er der i Danmark?

Jeg vil tro, at der er 1.000-1.500, men det er kun et personligt skøn.

Forn Sidr havde godt 450 medlemmer ved udgangen af 2004. Dog er rigtig mange asatroende slet ikke interesserede i at blive registreret, og de kunne derfor slet ikke drømme om at melde sig ind i Forn Sidr. Så dem ser vi slet ikke.

Andre asatroende vil på ingen måde bindes af noget som helst (f.eks. et trossamfunds udlægning af deres tro), så i årenes løb har noget i retning af 500-600 asatroende undladt at forny deres medlemskab af Forn Sidr, men derfor kan de jo udmærket fortsætte med at være asatroende for sig selv eller i mindre, lukkede grupper.

Som en pudsighed kan nævnes, at der blandt de optrædende på sommerens mange vikingemarkeder er en del "vikinger", især blandt krigerne, der er asatroende, fordi de tiltrækkes af de gammeldags værdier som ære, troskab, mod, loyalitet, etc.

6. Er der nogen børn, der er medlemmer?

I Uias er alle medlemmer myndige, men børn og unge må gerne deltage som gæster ved et blót, hvis de er i følgeskab med en voksen, som står inde for dem og deres adfærd.
   
Hos Forn Sidr er der kun nogle få håndfulde unge mennesker/børn. Vedtægterne i Forn Sidr tillader børn og unge et medlemskab, men i nogle år blokerede bestyrelsen administrativt for det.
Nogen mener nemlig, at man skal være voksen og myndig for at kunne tage stilling til sin tro. Andre er bare bange for, at vi vil få skyld for at kapre og indoktrinere uskyldige og mentalt forsvarsløse børn, hvis vi optager unge under 18 år.
Der er dog også medlemmer, der har børn, som med god ret gerne vil have dem med i det liv, de nu engang lever - og så må børnene selv tage stilling, når de føler, at de er klar til det.

Sådan helt generelt kan en umyndig person (dvs. en person under 18 år) kun blive medlem, hvis man kan få sin værges underskrift på, at man må. (Skilsmissebørn skal have begge forældres/værgers underskrift).

7. Er der en leder, som bestemmer?

I Uias styres blótlauget af 2 sekretærer og vores faste Gydje (kvindelig kultforretter/præstinde). Teknisk set er vi valgt af medlemmerne og kan iflg. vedtægterne til enhver tid udskiftes af et flertal. Men i praksis har juntaen siddet siden stiftelsen i 2001 - måske fordi ingen andre gider at tage slæbet…

Forn Sidr er 100% demokratisk. Altinget (vores "generalforsamling", som er opkaldt efter den gamle, hedenske skik med at holde Ting, hvor alle de frie mænd kunne argumentere og træffe afgørelser i fællesskab) er foreningens øverste myndighed.
I dagligdagen styres foreningen af en bestyrelse på syv mand. Hele bestyrelsen er på valg hvert år. Genvalg kan selvfølgelig forekomme, men strukturen er bevidst lagt, så man undgår det bøvl, man har haft i f.eks. Norge og på Island, hvor de har haft en Landsgode (en slags høvding på livstid). I praksis plejer de livstidsvalgte nemlig alligevel at blive væltet af pinden igen, når folk efter nogle år er blevet trætte af deres egenrådighed...
Som skuespilleren Christoffer Lee siger om sin Sauron-figur i film-trilogien Ringenes Herre:
"Magt korrumperer - totalt magt korrumperer totalt".

8. Hvad vil det sige at være asatroende?

At man tror på magterne, som guderne/jætterne er billeder og symboler på.
At man tror på, at der er kræfter i universet og tilværelsen, som vi mennesker ikke er herrer over, men som styres mere eller mindre af noget guddommeligt - og at den nordiske mytologi giver en meningsfuld fortolkning heraf.
At være asatroende er også at bekende sig til før-kristen moral og etik. Man har f.eks. et ønske om at leve som et værdigt menneske og at efterlade sig et positivt omdømme ved sin død.

Vi har en ganske god viden om de hedenske værdier og moralen fra før kristendommens indførelse, bl.a. fra digtet Hávamál, som direkte oversat betyder "Den Højes Tale" - dvs. Odins tale/visdomsord om mange ting; heriblandt om, hvordan man bør være som menneske.

Livet leves her og nu - de tre norner under træet Yggdrasil har spundet vores livstråde på forhånd - og det er så i mødet med livet og skæbnen, at det enkelte menneske træder i karakter og viser, hvad det indeholder - om man kan tåle såvel modgang som medgang.

Vi ærer vore forfædre og opfører os respektfuldt i naturen (som er levende). Vi betragter vores omverden med respekt og agtpågivenhed (sund skepsis/manglende autoritetstro).

Man er loyal over for sine egne, og man er sine venners ven. Man bør være gavmild over for slægt og venner. Gæstfrihed er en selvfølge. Andre mennesker respekterer man, og man er tolerant over for dem, man ikke forstår, men bliver man truet, så står man på sin ret.

Tilgivelse tror vi ikke på - folk må stå til regnskab for deres handlinger og ondt skal gengældes med ondt (man skal aldrig give sine fjender ro).

Vi opfatter alle mennesker som ligeværdige og ingen som helt ussel. Der findes ikke noget ondt og godt (i kristen forstand) eller sort og hvidt. Alt for ofte ser man, at folk (også i politik) definerer sig selv som de gode og de andre som de onde. Det er lidt pudsigt, at de altid selv havner på den gode side... Så den tror vi ikke på.
Vi tror derimod på, at der eksisterer en række ligeberettigede meninger, holdninger og værdier, som man så kan kæmpe for eller imod efter behag. Man skal bare ikke gøre sig illusioner om, hvorfor man kæmper for det ene eller det andet. Man kæmper først og fremmest for sig selv og sine.

Det sjove ved disse eksempler på gamle værdier, er, at selv om de er, at selv om de er nedskrevet mellem år 800 og år 1000, så forstår vi dem udmærket den dag i dag - 1000 år senere - fordi de er formuleret her i norden af mennesker med samme mentalitet som os, der lever her i dag.
Det er en vigtig pointe for os - hedninge - at slå fast, at kristendommen ikke indførte hverken god moral og etik eller godgørenhed i Norden. Det var her i forvejen!

9. Har I nogle steder ligesom en kirke?

Nej, vi føler os bedst tilpas i naturen - dvs. udendørs. Allerhelst på et gammelt helligsted (dog ikke i kirker, selv om mange af disse sandsynligvis er bygget direkte oven på gamle, hedenske kultsteder).

Vi foretrækker gamle gravhøje og lignende, hvor man nærmest kan fornemme kraften fra forfædrene, der også stod dér engang - for tusinde år siden - og gjorde det samme.

Jeg ved dog, at Hareskovens Blótlaug, som er et meget stort blótlaug på Sjælland har ambitioner om at bygge et såkaldt gudehov. Dvs. en firkantet bygning med et helligt rum til gudestatuer i midten og en festsal udenom. For at rejse penge til det formål sælger de T-shirts på internettet og mjød m.m. til andre hedninge.

10. Er der nogen bestemt gud, I tror på, eller tror I på dem alle sammen?

Asatroende er polyteister - dvs. at de tror på flere guder (poly = flere).
Kristne, jøder og muslimer er monoteister (mono = én) og tror således kun på én gud.
Ateister tror på "ingenting" (ate = ingen) - altså på, at der ikke findes nogen guder overhovedet.

Det mest almindelige er, at asatroende tror på flere guder, der hver især repræsenterer kræfter i naturen eller tilværelsen - altså, at hver gud så at sige har sit eget arbejdsområde som f.eks. frugtbarhed, kærlighed, lidenskab, styrke, visdom, vejrlig, etc.

Men de fleste har da en "favorit-gud" eller to, som de føler særlig stærkt for.

Ganske mange tror også på mindre væsner (vætter/trolde/alfer/feer...) og nogle endda, at hele naturen er besjælet (panteisme). Altså, at der er en form for ånd i alt her på jorden - dvs. både i dyr, planter og sten. Men det er altså lidt forskelligt fra person til person.

11. Skal man kende alle de nordiske guder for at kunne være medlem hos jer?

Personligt kan jeg i hvert fald ikke alle guderne i den nordiske mytologi på fingrende.
Men dem, jeg har haft brug for, kender jeg. Som tiden går, hører og læser man jo mere og mere, så flere og flere guder og jætter kommer til at ligge lige under overfladen i ens hukommelse.

Nordisk/nordeuropæisk mytologi er jo en sjov størrelse, idet nogle guder har samme egenskaber, hvilket sådan rent religionshistorisk kan forklares ved to forhold:

  - Geografiske forskelle - altså, at man f.eks. i Sverige har brugt én gud for frugtbarhed, mens man måske i Nordtyskland har brugt en anden.

  - Nyere guder har overtaget tidligere guders plads og popularitet.

Det er altså lidt valgfrit, for den moderne asatroende, hvem man bedst kan lide at tilbede, og hvordan man forholder sig til dem.

I de islandske sagaer kan man se, at man ofte holdt sig til én gud, som man følte sig på særlig god fod med. Men hvis denne gud så svigtede i nødens stund, ja så stod det en frit for at forkaste denne gud og søge lykken hos en ny.
Pointen er, at nordboen møder sin gud stående i en form for ligeværdigt forhold, hvor andre religioners troende har et langt mere ydmygt forhold til deres gud/guder.

Vores kendskab til de nordiske guder har vi først og fremmest fra de islandske sagaer, to bøger om digterkunst, som kaldes Eddaerne (Den Yngre og Den Ældre Edda) og fra vores hjemlige Saxo Grammaticus, som skrev Gesta Danorum (Danernes Historie). Dertil kommer en række historiske beretninger fra missionærer og andre rejsende.
Vi formoder også, at der er mange flere gudehistorier, end dem vi kender i dag. Men de er nok desværre tabt for altid.

12. Har I nogen helligdage? Hvis ja - hvornår på året ligger de, og hvad hedder de?

Vi har snakket om, at når muslimerne får deres helligdage indført i Danmark, så vil vi også have nogen, så vi også kan få fri fra arbejde/skole…

Men faktisk er vores religion knyttet til dyrkelsen af årets gang.

I Uias holder vi fire faste blót om året:
Sommersolhverv (skt. Hans - omkring d. 21. juni)
Vintersolhverv (jul - omkring d. 21. december)
Forårs- og efterårsjævndøgn. (hhv. d. 21. marts og d. 21. september)
Dvs. altid når solen vender, og dagenes længde begynder at bliver kortere eller længere.

Vi har også holdt høstblót (i august), og mange blótgrupper holder tillige 4 diseblót (diser er også nogle små væsner) som ligger mellem de fire faste årstidsblót. (Dvs. medio februar, maj, august og november).

Langt de fleste af medlemmerne deltager som minimum i alle fire årstidsblót, så man kan vel sige, at de asatroende er mere aktive end flertallet af folkekirkens medlemmer.

Når danskerne i dag holder skt. Hans og jul (yulefest) er der altså tale om gamle, hedenske fester, som den kristne mytologi har tilpasset sig, fordi man ikke kunne undertrykke de højtideligheder, der blev holdt.

13. Hvor længe har du (altså blótsekretæren) troet på de nordiske guder?

Måske altid. Næsten.
Jeg stiftede bekendtskab med guderne i 2. klasse eller deromkring, hvor vi havde om dem i dansktimerne. Vores dansklærer var tilfældigvis en stor, rødskægget eks-sømand, der som en anden Thor nærmest tordnede de gamle historier ud over os små drenge og piger. Siden da har guderne været hos mig. Mere eller mindre.
Når det tordner, ser jeg altid Thor og hans vogn for mig - også selv om jeg jo godt ved, at tordenvejr skyldes elektriske udladninger mellem himmel og jord. Jeg ser ham bare for mig alligevel. Dvs. jeg anerkender fuldt ud den moderne videnskabs forklaringer!

Efter - som voksen - at have forkastet kristendommen, troede jeg egentlig i en årrække, at jeg var ateist. Det var først, da jeg midt i 90'erne læste en debatbog, der hed Odin & Harddisken (af John Carlsen, 1994), at jeg blev klar over, at mine holdninger stort set svarede til mine forfædres.
I år 2001 gik det for alvor op for mig, at jeg ikke var den eneste, der gik og tænkte hedenske tanker og tændte på før-kristen moral og etik.
Jeg meldte mig nemlig ind i en vikingeforening for at være med til at formidle levende historie for børn og barnlige sjæle på sommermarkeder. I foreningen mødte jeg tilfældigvis en pige, der fortalte, at hun blótede sammen med nogle venner på gravhøje i Svendborg.
Hun gjorde mig opmærksom på Forn Sidr, og så gik det pludselig stærkt.
Jeg meldte mig ind i Forn Sidr og ud af folkekirken.
Kort efter blev jeg medstifter af det nuværende Uias Blótlaug og deltog i mit allerførste blót, som gav mig ro i sjælen og en nærmest overvældende følelse af at være kommet "hjem".

Fra da af har jeg været aktiv inden for det organisatoriske arbejde i såvel Uias som Forn Sidr.

14. Har I nogen ritualer - og hvordan tilbeder I guderne?

De skriftlige kilder, man har om de gamle ritualer er få og usammenhængende. Oftest er de kun brudstykker skrevet af undrende, kristne munke eller bibemærkninger i islandske sagaer, hvor ritualet ikke er vigtigt for selve handlingen.

Men der er generelt enighed om følgende ritual, som vi har brugt i Uias fra starten:

Deltagerne mødes på et gammelt helligsted. Det kunne være en bronzealdergravhøj eller en skibssætning (skibsformet kreds af sten) fra vikingetiden.

Alle stiller sig i en rundkreds - og Goden (mandlig kultforretter/præst) eller Gydjen (kvindelig kultforretter/præstinde) placerer sig i øst. (Hvor solen stiger op).

I midten af cirklen er der måske lavet et solhjul i træ/træflis, som kan brænde. Måske har de 4 personer, der står i "verdenshjørnerne" en brændende fakkel i hånden.
Ceremonierne foregår ofte omkring solnedgang eller i tusmørke, og ild har jo til alle tider fascineret mennesket.

Så fortæller Gydjen, hvad formålet med dagens blót er; om vi skal hylde solens genkomst, bede om frugtbarhed, takke for årets høst eller hvad der nu skal foregå.
Som regel beder man også folk om at slukke deres mobiltelefoner, at lade være med at hylde hvidekrist (Jesus) og så videre og så videre…
Dernæst lukker Gydjen cirklen ved at gå en runde bag om deltagerne og i hvert verdenshjørne anråbe en guddom. Hvilke guddomme, der anråbes, afhænger af årstiden og blótets formål. Det kunne f.eks. være Odin, Thor, Frej og Freja. Derved skabes "et helligt rum" (en slags portal til gudernes verden) inde i cirklen, som kun må brydes af dyr og børn, fordi de ikke ved, hvad de gør. Dvs. at man bliver på sin plads i cirklen, ligegyldigt hvad der sker.

Herefter fremsiges et vers fra Eddaen (vores mest hellige skrift). Hos os i Uias siges det først på oldnordisk og dernæst på dansk (det kræver selvfølgelig, at man har en i kredsen, der kan læse og tale oldnordisk).

Herefter sender Gydjen en skål med hestekød (typisk røget hestefilet) rundt - og folk tager et lille stykke og spiser det som et symbolsk måltid til ære for Odin.
I vikingetiden var hesten det største og stærkeste dyr, man kunne ofre til Odin og spise bagefter under blótmåltidet, så da kristendommen fik monopol herhjemme, forbød man spisning af hest - som blev kaldt et urent dyr - ganske som muslimerne i dag betragter grisen som uren. Dermed forhindrede de kristne magthavere, at man i hemmelighed kunne tilbede Odin på den måde.

Så tænder man bålet/solhjulet, hvis der er et. (På fredede høje går den jo ikke...)

Derefter fylder Gydjen ritualhornet med mjød (det er typisk et stort okse-drikkehorn, som dem, man kan se på diverse vikingemarkeder om sommeren).
Derefter hylder hun en gud (f.eks. Odin - ved at drikke af hornet, løfte det mod himlen og sige "Hil Odin!") og sender hornet rundt i cirklen (i retning med uret - og solen). Alle deltagerne drikker nu af hornet efter tur og hylder den samme gud (her Odin).
Hos os i Uias stemmer de øvrige deltagere så i med et "Hil!" i kor hver gang.

Når hornet når tilbage til Gydjen, hælder hun resten ud på jorden til de små vætter. (Vætterne er små væsner, som besjæler naturen). Det er en slags tak for, at vi må bruge netop deres stykke jord i dag. Herefter fylder hun igen hornet med frisk mjød.

Tre gange i alt går hornet rundt for de guder, som Gydjen har valgt at hylde den dag.

Til sidst går hornet rundt én gang til - til ære for en valgfri Gud. Dvs. at deltagerne nu hver især kan vælge, hvilken gud de vil hylde. Én vælger måske at hylde Odin igen for at få del i hans visdom - en anden hylder måske Thor for at få styrke til en kommende prøvelse - en tredje hylder Freja for frugtbarhed; altså for blive gravid - en fjerde Frigg for selv at være og forblive en god mor - en femte Brage for at få inspiration til et digt eller noget andet skriftligt - en sjette Frej for at få en god høst - en syvende Forsete for at retfærdigheden skal ske fyldest i en given sag - en ottende Freja igen for kærligheden, fordi hun er forelsket - en niende Tyr for at denne skal stå ham bi som FN-soldat - en tiende Njord forud for en sørejse - en ellevte takker nornerne for et sundt og raskt barn, en tolvte Fjorgyn for at jorden skal bestå i krisetider osv., indtil alle har udbragt en mere eller mindre begrundet skål.

Så går Gydjen rundt inde i cirklen med eds-ringen (en hellig metal-ring i sølv eller bronze) og rækker den frem imod hver enkelt deltager. Hvis de vil, kan de så lægge hånden på den og love sig selv noget, uden at sige det højt, eller de kan aflægge en ed (dvs. sværge højlydt), som alle andre så kan kontrollere, om man overholder.
Løftet eller eden kan være af meget forskellig karakter. Én sværger måske at tabe sig 10 kilo inden næste blót, en anden lover at være tro mod sin ægtefælle, en tredje lover fremover at læse godnathistorier for børnene HVER aften, en fjerde sværger at bestå en kommende eksamen, en femte sværger at få lagt nyt tag på laden inden vinter.
Pointen er, at man lover sine guder, sig selv og andre disse ting, hvorfor man vil få at høre for det, hvis man ikke tager sig sammen og holder sit løfte… Så det gør man efter absolut bedste formåen!

Herefter åbner Gydjen igen cirklen ved at gå bag om kredsen - denne gang i retning mod uret - imens hun anråber de samme guder, som hun lukkede cirklen med, i de fire verdenshjørner. Så slukkes ilden, hvis den da ikke allerede er gået ud af sig selv, og folk begynder at sætte kurs mod det sted, hvor vi skal dele et blótmåltid sammen. Sådan gjorde man dengang, så det gør vi også den dag i dag, fordi det styrker fællesskabet.
Måltidet kan bestå af alt fra sandwich eller forbagte tærter til en tre-retters menu med hestebøffer - afhængigt af tid, sted og faciliteter (bål/køkken).
Til maden drikker vi vand, godt øl og evt. bjørr (en guddommeligt god blanding af cider, stærk øl og mjød).
Mængden begrænses af, at mange skal køre derfra, og at de fleste af os - ligesom alle andre almindelige mennesker - som regel skal på arbejde igen den følgende morgen.
streg.gif (116 bytes)streg.gif (116 bytes)

Ovenstående er blot et lille indblik i asatroen, som vi udlever den i Uias. Andre grupper har deres egne måder at gøre tingene på. Vores svar skal derfor på ingen måde ses som et forsøg på at give en fyldestgørende eller udtømmende definition på den rette tro eller opførsel blandt asatroende.

Odense d. 6. marts 2005 - revideret udgave.