|
|
|
1. |
Hvad betyder Uias Blótlaug?
"Uias" er sandsynligvis et gammelt ord for "fynsk". Vi kender ordet
fra runestenen fra Glavendrup, hvor Goden (kult-forretteren/præsten) også omtales som
Thegn (leder) for Uia-skaren, hvilket vi tolker som en fynsk hærstyrke.
"Blótlaug" betyder "blótsammenslutning".
Et "blót" er en rituel handling (kulthandling/"gudstjeneste" om man
vil).
Et "laug" er en sammenslutning af ligesindede - som gamle dages
håndværkerlaug: slagtermestre i slagterlaug, tømrermestre i tømrerlaug, murermestre i
murerlaug, etc. |
|
|
2. |
Hvor mange medlemmer har Uias?
I 2001 var vi 10.
I 2002 var vi 15.
I 2003 var vi 20.
I 2004 var vi 30 - og vi vokser stadig.
I virkeligheden er den idéelle størrelse for et blótlaug nok 15-20 personer. Der er
simpelthen en grænse for, hvor mange mennesker, der kan deltage i en hellig cirkel i 10
graders frost, hvis ikke vi alle skal ende med forfrysninger i arme og ben... Eller bare
kede os ihjel...
At vi har rigeligt med medlemmer, gør til gengæld, at vi med hård hånd kan frasortere
henvendelser fra folk med sjove armbevægelser eller mærkelige holdninger til andre
mennesker.
På længere sigt skulle der dog gerne opstå flere fynske blótlaug - og vi vil hellere
end gerne hjælpe dem i gang. |
|
|
3. |
Hvad betyder Forn Sidr?
Forn Sidr er navnet på Asa- og vanetrosamfundet i Danmark. Det blev stiftet i 1997 og
anerkendt som trossamfund i 2003.
Anerkendelsen betyder, at vi har fået ret til at forrette retsgyldige vielser. Desuden
må vi oprette egne begravelsespladser og dekorere begravelsespladser på eksisterende
kirkegårde med vores egne symboler.
I daglig tale omtaler vi bare os selv som asatroende eller hedninge (et gammelt kristent
skældsord for ikke rettroende mennesker langt ude på heden - dvs. langt væk fra
bykirkernes indflydelse). Vore forfædre vidste så at sige ikke, at de var asatroende.
(Det er et moderne ord). Vore forfædre dyrkede blot deres guder, som man
"altid" havde gjort det.
Forn Sidr betyder egentlig "Den Gamle Sæd" dvs. "Den Gamle Skik." Det
er et begreb, som stammer fra tiden omkring kristendommens indførelse. Vores forfædre
forstod ikke, hvor farlig kristendommen var, så mange tog imod den i god tro eller
tolererede, at andre konverterede, idet de tænkte, at én gud fra eller til vel ikke
betød så meget.
Men de kristne missionærer (og kongemagten, som havde brug for skriftkyndige embedsmænd/
skatteopkrævere) opførte sig som gøgeungen, der ikke under andre en plads i reden.
Langsomt blev den åbne hedenskab fortrængt fra Danmark, indtil troen på én gud var
lov.
I overgangsperioden kunne man stadig definere sit ståsted som asatroende ved at sige, at
man fulgte "Den Gamle Skik". Dvs. at man troede på de samme guder, som ens
forfædre havde gjort det i mange generationer.
De, der fulgte "Den Nye Skik", troede så i stedet på magthavernes nye gud -
den eneste sande gud, nemlig pavekirkens version af jødernes Jahve. |
|
|
4. |
Er der anerkendte asatrosamfund andre steder end i
Danmark?
Ja, det er der. På Island har man været godkendt i over 30 år, og i såvel Norge som
Sverige er der flere godkendte trossamfund.
Også i Holland, Tyskland, England og USA er der mange grupper af asatroende, men på
grund af en meget anderledes lovgivning end her i Skandinavien, er de ikke anerkendt af
staten. |
|
|
5. |
Hvor mange asatroende er der i Danmark?
Jeg vil tro, at der er 1.000-1.500, men det er kun et personligt skøn.
Forn Sidr havde godt 450 medlemmer ved udgangen af 2004. Dog er rigtig mange asatroende
slet ikke interesserede i at blive registreret, og de kunne derfor slet ikke drømme om at
melde sig ind i Forn Sidr. Så dem ser vi slet ikke.
Andre asatroende vil på ingen måde bindes af noget som helst (f.eks. et trossamfunds
udlægning af deres tro), så i årenes løb har noget i retning af 500-600 asatroende
undladt at forny deres medlemskab af Forn Sidr, men derfor kan de jo udmærket fortsætte
med at være asatroende for sig selv eller i mindre, lukkede grupper.
Som en pudsighed kan nævnes, at der blandt de optrædende på sommerens mange
vikingemarkeder er en del "vikinger", især blandt krigerne, der er asatroende,
fordi de tiltrækkes af de gammeldags værdier som ære, troskab, mod, loyalitet, etc. |
|
|
6. |
Er der nogen børn, der er medlemmer?
I Uias er alle medlemmer myndige, men børn og unge må gerne deltage som gæster ved et
blót, hvis de er i følgeskab med en voksen, som står inde for dem og deres adfærd.
Hos Forn Sidr er der kun nogle få håndfulde unge mennesker/børn. Vedtægterne i Forn
Sidr tillader børn og unge et medlemskab, men i nogle år blokerede bestyrelsen
administrativt for det.
Nogen mener nemlig, at man skal være voksen og myndig for at kunne tage stilling til sin
tro. Andre er bare bange for, at vi vil få skyld for at kapre og indoktrinere uskyldige
og mentalt forsvarsløse børn, hvis vi optager unge under 18 år.
Der er dog også medlemmer, der har børn, som med god ret gerne vil have dem med i det
liv, de nu engang lever - og så må børnene selv tage stilling, når de føler, at de er
klar til det.
Sådan helt generelt kan en umyndig person (dvs. en person under 18 år) kun blive medlem,
hvis man kan få sin værges underskrift på, at man må. (Skilsmissebørn skal have begge
forældres/værgers underskrift). |
|
|
7. |
Er der en leder, som bestemmer?
I Uias styres blótlauget af 2 sekretærer og vores faste Gydje (kvindelig
kultforretter/præstinde). Teknisk set er vi valgt af medlemmerne og kan iflg.
vedtægterne til enhver tid udskiftes af et flertal. Men i praksis har juntaen siddet
siden stiftelsen i 2001 - måske fordi ingen andre gider at tage slæbet
Forn Sidr er 100% demokratisk. Altinget (vores "generalforsamling", som er
opkaldt efter den gamle, hedenske skik med at holde Ting, hvor alle de frie mænd kunne
argumentere og træffe afgørelser i fællesskab) er foreningens øverste myndighed.
I dagligdagen styres foreningen af en bestyrelse på syv mand. Hele bestyrelsen er på
valg hvert år. Genvalg kan selvfølgelig forekomme, men strukturen er bevidst lagt, så
man undgår det bøvl, man har haft i f.eks. Norge og på Island, hvor de har haft en
Landsgode (en slags høvding på livstid). I praksis plejer de livstidsvalgte nemlig
alligevel at blive væltet af pinden igen, når folk efter nogle år er blevet trætte af
deres egenrådighed...
Som skuespilleren Christoffer Lee siger om sin Sauron-figur i film-trilogien Ringenes
Herre:
"Magt korrumperer - totalt magt korrumperer totalt". |
|
|
8. |
Hvad vil det sige at være asatroende?
At man tror på magterne, som guderne/jætterne er billeder og symboler på.
At man tror på, at der er kræfter i universet og tilværelsen, som vi mennesker ikke er
herrer over, men som styres mere eller mindre af noget guddommeligt - og at den nordiske
mytologi giver en meningsfuld fortolkning heraf.
At være asatroende er også at bekende sig til før-kristen moral og etik. Man har f.eks.
et ønske om at leve som et værdigt menneske og at efterlade sig et positivt omdømme ved
sin død.
Vi har en ganske god viden om de hedenske værdier og moralen fra før kristendommens
indførelse, bl.a. fra digtet Hávamál, som direkte oversat betyder "Den Højes
Tale" - dvs. Odins tale/visdomsord om mange ting; heriblandt om, hvordan man bør
være som menneske.
Livet leves her og nu - de tre norner under træet Yggdrasil har spundet vores livstråde
på forhånd - og det er så i mødet med livet og skæbnen, at det enkelte menneske
træder i karakter og viser, hvad det indeholder - om man kan tåle såvel modgang som
medgang.
Vi ærer vore forfædre og opfører os respektfuldt i naturen (som er levende). Vi
betragter vores omverden med respekt og agtpågivenhed (sund skepsis/manglende
autoritetstro).
Man er loyal over for sine egne, og man er sine venners ven. Man bør være gavmild over
for slægt og venner. Gæstfrihed er en selvfølge. Andre mennesker respekterer man, og
man er tolerant over for dem, man ikke forstår, men bliver man truet, så står man på
sin ret.
Tilgivelse tror vi ikke på - folk må stå til regnskab for deres handlinger og ondt skal
gengældes med ondt (man skal aldrig give sine fjender ro).
Vi opfatter alle mennesker som ligeværdige og ingen som helt ussel. Der findes ikke noget
ondt og godt (i kristen forstand) eller sort og hvidt. Alt for ofte ser man, at folk
(også i politik) definerer sig selv som de gode og de andre som de onde. Det er lidt
pudsigt, at de altid selv havner på den gode side... Så den tror vi ikke på.
Vi tror derimod på, at der eksisterer en række ligeberettigede meninger, holdninger og
værdier, som man så kan kæmpe for eller imod efter behag. Man skal bare ikke gøre sig
illusioner om, hvorfor man kæmper for det ene eller det andet. Man kæmper først og
fremmest for sig selv og sine.
Det sjove ved disse eksempler på gamle værdier, er, at selv om de er, at selv om de er
nedskrevet mellem år 800 og år 1000, så forstår vi dem udmærket den dag i dag - 1000
år senere - fordi de er formuleret her i norden af mennesker med samme mentalitet som os,
der lever her i dag.
Det er en vigtig pointe for os - hedninge - at slå fast, at kristendommen ikke indførte
hverken god moral og etik eller godgørenhed i Norden. Det var her i forvejen! |
|
|
9. |
Har I nogle steder ligesom en kirke?
Nej, vi føler os bedst tilpas i naturen - dvs. udendørs. Allerhelst på et gammelt
helligsted (dog ikke i kirker, selv om mange af disse sandsynligvis er bygget direkte oven
på gamle, hedenske kultsteder).
Vi foretrækker gamle gravhøje og lignende, hvor man nærmest kan fornemme kraften fra
forfædrene, der også stod dér engang - for tusinde år siden - og gjorde det samme.
Jeg ved dog, at Hareskovens Blótlaug, som er et meget stort blótlaug på Sjælland har
ambitioner om at bygge et såkaldt gudehov. Dvs. en firkantet bygning med et helligt rum
til gudestatuer i midten og en festsal udenom. For at rejse penge til det formål sælger
de T-shirts på internettet og mjød m.m. til andre hedninge. |
|
|
10. |
Er der nogen bestemt gud, I tror på, eller tror I på dem
alle sammen?
Asatroende er polyteister - dvs. at de tror på flere guder (poly = flere).
Kristne, jøder og muslimer er monoteister (mono = én) og tror således kun på én gud.
Ateister tror på "ingenting" (ate = ingen) - altså på, at der ikke findes
nogen guder overhovedet.
Det mest almindelige er, at asatroende tror på flere guder, der hver især repræsenterer
kræfter i naturen eller tilværelsen - altså, at hver gud så at sige har sit eget
arbejdsområde som f.eks. frugtbarhed, kærlighed, lidenskab, styrke, visdom, vejrlig,
etc.
Men de fleste har da en "favorit-gud" eller to, som de føler særlig stærkt
for.
Ganske mange tror også på mindre væsner (vætter/trolde/alfer/feer...) og nogle endda,
at hele naturen er besjælet (panteisme). Altså, at der er en form for ånd i alt her på
jorden - dvs. både i dyr, planter og sten. Men det er altså lidt forskelligt fra person
til person. |
|
|
11. |
Skal man kende alle de nordiske guder for at kunne være
medlem hos jer?
Personligt kan jeg i hvert fald ikke alle guderne i den nordiske mytologi på fingrende.
Men dem, jeg har haft brug for, kender jeg. Som tiden går, hører og læser man jo mere
og mere, så flere og flere guder og jætter kommer til at ligge lige under overfladen i
ens hukommelse.
Nordisk/nordeuropæisk mytologi er jo en sjov størrelse, idet nogle guder har samme
egenskaber, hvilket sådan rent religionshistorisk kan forklares ved to forhold:
- Geografiske forskelle - altså, at man f.eks. i Sverige har brugt én gud for
frugtbarhed, mens man måske i Nordtyskland har brugt en anden.
- Nyere guder har overtaget tidligere guders plads og popularitet.
Det er altså lidt valgfrit, for den moderne asatroende, hvem man bedst kan lide at
tilbede, og hvordan man forholder sig til dem.
I de islandske sagaer kan man se, at man ofte holdt sig til én gud, som man følte sig
på særlig god fod med. Men hvis denne gud så svigtede i nødens stund, ja så stod det
en frit for at forkaste denne gud og søge lykken hos en ny.
Pointen er, at nordboen møder sin gud stående i en form for ligeværdigt forhold, hvor
andre religioners troende har et langt mere ydmygt forhold til deres gud/guder.
Vores kendskab til de nordiske guder har vi først og fremmest fra de islandske sagaer, to
bøger om digterkunst, som kaldes Eddaerne (Den Yngre og Den Ældre Edda) og fra vores
hjemlige Saxo Grammaticus, som skrev Gesta Danorum (Danernes Historie). Dertil kommer en
række historiske beretninger fra missionærer og andre rejsende.
Vi formoder også, at der er mange flere gudehistorier, end dem vi kender i dag. Men de er
nok desværre tabt for altid. |
|
|
12. |
Har I nogen helligdage? Hvis ja - hvornår på året
ligger de, og hvad hedder de?
Vi har snakket om, at når muslimerne får deres helligdage indført i Danmark, så vil vi
også have nogen, så vi også kan få fri fra arbejde/skole
Men faktisk er vores religion knyttet til dyrkelsen af årets gang.
I Uias holder vi fire faste blót om året:
Sommersolhverv (skt. Hans - omkring d. 21. juni)
Vintersolhverv (jul - omkring d. 21. december)
Forårs- og efterårsjævndøgn. (hhv. d. 21. marts og d. 21. september)
Dvs. altid når solen vender, og dagenes længde begynder at bliver kortere eller
længere.
Vi har også holdt høstblót (i august), og mange blótgrupper holder tillige 4 diseblót
(diser er også nogle små væsner) som ligger mellem de fire faste årstidsblót. (Dvs.
medio februar, maj, august og november).
Langt de fleste af medlemmerne deltager som minimum i alle fire årstidsblót, så man kan
vel sige, at de asatroende er mere aktive end flertallet af folkekirkens medlemmer.
Når danskerne i dag holder skt. Hans og jul (yulefest) er der altså tale om gamle,
hedenske fester, som den kristne mytologi har tilpasset sig, fordi man ikke kunne
undertrykke de højtideligheder, der blev holdt. |
|
|
13. |
Hvor længe har du (altså blótsekretæren) troet på de
nordiske guder?
Måske altid. Næsten.
Jeg stiftede bekendtskab med guderne i 2. klasse eller deromkring, hvor vi havde om dem i
dansktimerne. Vores dansklærer var tilfældigvis en stor, rødskægget eks-sømand, der
som en anden Thor nærmest tordnede de gamle historier ud over os små drenge og piger.
Siden da har guderne været hos mig. Mere eller mindre.
Når det tordner, ser jeg altid Thor og hans vogn for mig - også selv om jeg jo godt ved,
at tordenvejr skyldes elektriske udladninger mellem himmel og jord. Jeg ser ham bare for
mig alligevel. Dvs. jeg anerkender fuldt ud den moderne videnskabs forklaringer!
Efter - som voksen - at have forkastet kristendommen, troede jeg egentlig i en årrække,
at jeg var ateist. Det var først, da jeg midt i 90'erne læste en debatbog, der hed Odin
& Harddisken (af John Carlsen, 1994), at jeg blev klar over, at mine holdninger stort
set svarede til mine forfædres.
I år 2001 gik det for alvor op for mig, at jeg ikke var den eneste, der gik og tænkte
hedenske tanker og tændte på før-kristen moral og etik.
Jeg meldte mig nemlig ind i en vikingeforening for at være med til at formidle levende
historie for børn og barnlige sjæle på sommermarkeder. I foreningen mødte jeg
tilfældigvis en pige, der fortalte, at hun blótede sammen med nogle venner på gravhøje
i Svendborg.
Hun gjorde mig opmærksom på Forn Sidr, og så gik det pludselig stærkt.
Jeg meldte mig ind i Forn Sidr og ud af folkekirken.
Kort efter blev jeg medstifter af det nuværende Uias Blótlaug og deltog i mit
allerførste blót, som gav mig ro i sjælen og en nærmest overvældende følelse af at
være kommet "hjem".
Fra da af har jeg været aktiv inden for det organisatoriske arbejde i såvel Uias som
Forn Sidr. |
|
|
14. |
Har I nogen ritualer - og hvordan tilbeder I guderne?
De skriftlige kilder, man har om de gamle ritualer er få og usammenhængende. Oftest er
de kun brudstykker skrevet af undrende, kristne munke eller bibemærkninger i islandske
sagaer, hvor ritualet ikke er vigtigt for selve handlingen.
Men der er generelt enighed om følgende ritual, som vi har brugt i Uias fra starten:
Deltagerne mødes på et gammelt helligsted. Det kunne være en bronzealdergravhøj eller
en skibssætning (skibsformet kreds af sten) fra vikingetiden.
Alle stiller sig i en rundkreds - og Goden (mandlig kultforretter/præst) eller Gydjen
(kvindelig kultforretter/præstinde) placerer sig i øst. (Hvor solen stiger op).
I midten af cirklen er der måske lavet et solhjul i træ/træflis, som kan brænde.
Måske har de 4 personer, der står i "verdenshjørnerne" en brændende fakkel i
hånden.
Ceremonierne foregår ofte omkring solnedgang eller i tusmørke, og ild har jo til alle
tider fascineret mennesket.
Så fortæller Gydjen, hvad formålet med dagens blót er; om vi skal hylde solens
genkomst, bede om frugtbarhed, takke for årets høst eller hvad der nu skal foregå.
Som regel beder man også folk om at slukke deres mobiltelefoner, at lade være med at
hylde hvidekrist (Jesus) og så videre og så videre
Dernæst lukker Gydjen cirklen ved at gå en runde bag om deltagerne og i hvert
verdenshjørne anråbe en guddom. Hvilke guddomme, der anråbes, afhænger af årstiden og
blótets formål. Det kunne f.eks. være Odin, Thor, Frej og Freja. Derved skabes "et
helligt rum" (en slags portal til gudernes verden) inde i cirklen, som kun må brydes
af dyr og børn, fordi de ikke ved, hvad de gør. Dvs. at man bliver på sin plads i
cirklen, ligegyldigt hvad der sker.
Herefter fremsiges et vers fra Eddaen (vores mest hellige skrift). Hos os i Uias siges det
først på oldnordisk og dernæst på dansk (det kræver selvfølgelig, at man har en i
kredsen, der kan læse og tale oldnordisk).
Herefter sender Gydjen en skål med hestekød (typisk røget hestefilet) rundt - og folk
tager et lille stykke og spiser det som et symbolsk måltid til ære for Odin.
I vikingetiden var hesten det største og stærkeste dyr, man kunne ofre til Odin og spise
bagefter under blótmåltidet, så da kristendommen fik monopol herhjemme, forbød man
spisning af hest - som blev kaldt et urent dyr - ganske som muslimerne i dag betragter
grisen som uren. Dermed forhindrede de kristne magthavere, at man i hemmelighed kunne
tilbede Odin på den måde.
Så tænder man bålet/solhjulet, hvis der er et. (På fredede høje går den jo ikke...)
Derefter fylder Gydjen ritualhornet med mjød (det er typisk et stort okse-drikkehorn, som
dem, man kan se på diverse vikingemarkeder om sommeren).
Derefter hylder hun en gud (f.eks. Odin - ved at drikke af hornet, løfte det mod himlen
og sige "Hil Odin!") og sender hornet rundt i cirklen (i retning med uret - og
solen). Alle deltagerne drikker nu af hornet efter tur og hylder den samme gud (her Odin).
Hos os i Uias stemmer de øvrige deltagere så i med et "Hil!" i kor hver gang.
Når hornet når tilbage til Gydjen, hælder hun resten ud på jorden til de små vætter.
(Vætterne er små væsner, som besjæler naturen). Det er en slags tak for, at vi må
bruge netop deres stykke jord i dag. Herefter fylder hun igen hornet med frisk mjød.
Tre gange i alt går hornet rundt for de guder, som Gydjen har valgt at hylde den dag.
Til sidst går hornet rundt én gang til - til ære for en valgfri Gud. Dvs. at deltagerne
nu hver især kan vælge, hvilken gud de vil hylde. Én vælger måske at hylde Odin igen
for at få del i hans visdom - en anden hylder måske Thor for at få styrke til en
kommende prøvelse - en tredje hylder Freja for frugtbarhed; altså for blive gravid - en
fjerde Frigg for selv at være og forblive en god mor - en femte Brage for at få
inspiration til et digt eller noget andet skriftligt - en sjette Frej for at få en god
høst - en syvende Forsete for at retfærdigheden skal ske fyldest i en given sag - en
ottende Freja igen for kærligheden, fordi hun er forelsket - en niende Tyr for at denne
skal stå ham bi som FN-soldat - en tiende Njord forud for en sørejse - en ellevte takker
nornerne for et sundt og raskt barn, en tolvte Fjorgyn for at jorden skal bestå i
krisetider osv., indtil alle har udbragt en mere eller mindre begrundet skål.
Så går Gydjen rundt inde i cirklen med eds-ringen (en hellig metal-ring i sølv eller
bronze) og rækker den frem imod hver enkelt deltager. Hvis de vil, kan de så lægge
hånden på den og love sig selv noget, uden at sige det højt, eller de kan aflægge en
ed (dvs. sværge højlydt), som alle andre så kan kontrollere, om man overholder.
Løftet eller eden kan være af meget forskellig karakter. Én sværger måske at tabe sig
10 kilo inden næste blót, en anden lover at være tro mod sin ægtefælle, en tredje
lover fremover at læse godnathistorier for børnene HVER aften, en fjerde sværger at
bestå en kommende eksamen, en femte sværger at få lagt nyt tag på laden inden vinter.
Pointen er, at man lover sine guder, sig selv og andre disse ting, hvorfor man vil få at
høre for det, hvis man ikke tager sig sammen og holder sit løfte
Så det gør man
efter absolut bedste formåen!
Herefter åbner Gydjen igen cirklen ved at gå bag om kredsen - denne gang i retning mod
uret - imens hun anråber de samme guder, som hun lukkede cirklen med, i de fire
verdenshjørner. Så slukkes ilden, hvis den da ikke allerede er gået ud af sig selv, og
folk begynder at sætte kurs mod det sted, hvor vi skal dele et blótmåltid sammen.
Sådan gjorde man dengang, så det gør vi også den dag i dag, fordi det styrker
fællesskabet.
Måltidet kan bestå af alt fra sandwich eller forbagte tærter til en tre-retters menu
med hestebøffer - afhængigt af tid, sted og faciliteter (bål/køkken).
Til maden drikker vi vand, godt øl og evt. bjørr (en guddommeligt god blanding af cider,
stærk øl og mjød).
Mængden begrænses af, at mange skal køre derfra, og at de fleste af os - ligesom alle
andre almindelige mennesker - som regel skal på arbejde igen den følgende morgen. |
|
|